Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at lave hyggelige ting sammen med familien? De fleste er selvfølgelig meget sammen med familien i forvejen, fordi man jo typisk deler hverdagen med hinanden. Men nogle gange kan der netop gå for meget hverdag i den, og derfor er det vigtigt at have nogle hyggelige traditioner sammen, så man ved, at man altid kommer til at prioritere hinanden. En sådan tradition kunne eksempelvis være at spille mere brætspil – både en onsdag aften efter aftensmaden og på en hyggelig søndag eftermiddag. Så se med her, hvis du tænker, at det kunne være en god ide at spille flere brætspil med familien.

brætspil

Alle kan være med

Det, som er så skønt ved brætspil, og som også er grunden til, at så mange forskellige personer har taget disse brætspil til sig, er, at alle faktisk kan være med. Selvfølgelig findes der nogle svære, taktiske spil, som nok ikke er vildt interessante for børn, men udover det så er der rig mulighed for at finde gode spil, som hele familien kan være med til. Der er eksempelvis nogle af de gode gamle brætspil som Ludo – hvis det er noget, er der også en slags udvidet version af det, nemlig Partners, som rigtig mange familier har taget til sig. Ellers er der også den slags spil, som mere bygger på spørgsmål, eksempelvis Trivial Pursuit. Der er altså rigtig mange brætspil, som hele familien kan være på, og det er helt klart nogle af disse, I skal gå efter.

Et godt alternativ til skærmene

Brætspil er en rigtig god aktivitet, som hele familien kan være med til, og så er det jo faktisk en aktivitet, som på ingen måde involverer skærme. Der er rigtig mange familier, som bruger tid sammen ved at se en god film eller underholdningsprogrammer, hvilket også er helt fint, og noget I skal fortsætte med, men det er også rart med nogle aktiviteter, der ikke involverer skærme en gang imellem. Når man sidder og spiller et brætspil, handler det nemlig kun om det – det betyder, at det ikke er noget med at hive telefonen frem. Og det er altså noget, som både børn, sure teenagere og forældre har godt af en gang imellem – også selvom det bare er i en time eller to.

Kom hinanden mere ved

Sidst men bestemt ikke mindst er brætspil en rigtig god ide, fordi det er en aktivitet, hvor man virkelig kommer hinanden ved. Selvom man også kan hygge sig sammen over aftensmaden eller en god film, så er det ret unikt at sidde og spille brætspil sammen. Alle i familien sidder nemlig samlet omkring det samme, og det giver en helt særlig stemning, som giver følelsen af sammenhold i familien. Så hvis I ikke allerede er en af de familier, der har taget brætspil til sig, så gælder det da om at få købt en masse forskellige og komme i gang med at spille.