billede1

Mangler du stadig at finde udklædningen til festen, og kunne du godt bruge lidt inspiration? Om du så kan nøjes med et hurtigt DIY-projekt eller er ude efter prisen for bedste kostume, er der nogle go-to kategorier, der er klassiske men gode. Nogle af de populære er at klæde sig ud som kendte, professioner og de uhyggelige kostumer. Men da disse kategorier netop er så populære, bliver det nogle gange lidt for kedeligt og ensformigt. Derfor kan du nu få idéer til, hvordan du kan give de klassiske kostumer et unikt twist.

Vælg nogle andre kendte!

Det var en god idé i starten, men efter du har set 20 forskellige versioner af Harley Quinn eller Minnie Mouse, er udklædningen bare ikke det samme længere. At klæde sig ud som kendte eller karakterer skaber et godt kostume, da de er så specifikke men stadig meget indlysende. Men det er altid de samme kendte personer, der bliver valgt, og så falder idéen lidt til jorden.

I stedet kan du vælge en person eller karakter, der ikke lige så ofte blive set til udklædningsfesten. Men det er vigtigt at huske, at vedkommende stadig skal være forholdsvis kendt og have en meget karakteristisk stil, så din udklædning bliver genkendelig. Ekstra point hvis du i forvejen ligner vedkommende! Find udklædning & kostumer hos Partybutikken.dk og se om der ikke nok skulle være nogle kostumer, som kunne være noget for dig.

Være mere kreativ med professioner

Har du også set lidt for mange nonner, politibetjente og læger til udklædningsfesten – i det hele taget bare uniformer? Det er netop uniformer, der gør disse kostumer meget genkendelige og dermed skaber en god udklædning. Men du kan sagtens vælge at klæde dig ud som en fra en bestemt profession uden, det bliver kedeligt. Basér for eksempel dine kostumer på nogle lidt sjovere professioner som drag queens, kunstnere, eller hvad du ellers kan komme på.

Du kan også nemt skille dig ud ved at gøre udklædningen en smule mere autentisk. I stedet for at købe en billig efterligning af en politiuniform, så har du måske nogle kontakter, så du kan låne en? Gør også din udklædning mere gennemført ved at teame op med nogle venner – det skaber også et godt sammenhold. I kan koordinere jeres kostumer, så du  for eksempel er kirurg, og din ven er patienten, der får sit bryst sprættet op. 

Gå den uhyggelige vej

Det er bestemt ikke kun til Halloween, de uhyggelige kostumer er passende – imponér dine venner med din nyfundne evne til brug af teaterblod eller en lidt for realistisk maske. Uhyggelige kostumer er ikke en unik idé, men der er helt klart nogle metoder til at gøre den skræmmende udklædning ekstra unik.

uhyggelige kostumer

Du kan for eksempel vælge at mixe det uhyggelige og det sjove element. Det kan du gøre ved igen at klæde dig ud som en kendt person men med et uhyggeligt twist. Her er det bedre at vælge så kendt en person som muligt, da det uhyggelig twist vil gøre personen mere ugenkendelig. Det kan for eksempel være Donald Trump som vampyr eller Svampebob Firkant som zombie.