Behagelige, inspirerende og rolige arbejdsomgivelser er essentiel for dig, som gerne vil fastholde en høj produktivitet, når der læses eller arbejdes hjemmefra. I denne artikel går vi i dybden med, hvordan du kan skabe et dejligt arbejdsmiljø hjemmefra med en klog indretning.

Der findes ingen facit til, hvordan et kontor skal være indrettet, eftersom vi alle er forskellige. Nogle mennesker er bedre til at være fokuseret, mens andre let kan blive forstyrret af elementer og lyde. Nedenfor finder du dog et par gode råd, som du bør tage i betragtning, når du indretter dit kontor.

Tænd op for det kreative miljø

Kreativitet er et vigtigt element for mange arbejdsopgaver, og her påvirker omgivelser dig mere end du skulle tro. Et åbent kontor med lyse vægge og vinduer kan være med til at lyse rummet op, så det ikke bliver en mørk, trist og demotiverende arbejdsstation. I det mørke vinterhalvår eller de sene aftentimer er du nødt til at have belysning fra lamper, eftersom den naturlige solbelysning ikke er der kontinuerligt. Det kan både være en skrivebordslampe, gulvlampe eller loftslampe med justerbart lys, så du kan tilpasse efter behov.

Planter er ydermere et stærkt redskab til enhver indretning, uanset om det er stue, kontor eller værelse, eftersom planter er med til at tilføre liv og energi til et lokale. En grøn oase giver ligeledes et bedre indeklima, så du kan fastholde koncentrationen og energien i flere timer ad gangen.

planter til hjemmekontoret

Fasthold din motivation

Motivation er med til at drive os til at udføre et stykke arbejde, og her kan særligt personlige billeder, genstande, white boards eller sågar plakater med inspirerende citater være en stærk motivation.

En flot og professionel arbejdsstation er med til give dig en ansvarsfølelse og kombineret med de personlige elementer, vil du opleve øget kreativitet, mindre stress og ikke mindst øget livsglæde.

En radio kan også være med til at give dig følelsen af ikke at være alene, men undgå for guds skyld kæmpe højttalere eller et TV, da det hurtigt kan blive overspringshandlinger fra dit arbejde.
Generelt er det en god idé at have et regelsæt skrevet op, som du skal stå til ansvar for – på den måde undgår du ligegyldige overspringshandlinger som at gøre rent eller se søde katte videoer på Youtube.

personlige billeder

Et godt teknisk fundament

Uden en computer eller internet vil du ikke komme særlig langt med almindeligt kontorarbejde, men det vil du så sandelig heller ikke med en langsom forbindelse eller forældet IT-udstyr.
Sørg derfor for at have en ordentlig computer samt en computerskærm eller to at arbejde på. Mange undervurderer værdien i at have to skærme, hvilket er ærgerligt. Den trådløse forbindelse kan ofte drille, så et LAN kabel er at foretrække, hvis du vil undgå langsomme svaretider.

mac computer til hjemmekontoret

Det rette IT-udstyr giver dig et godt fundament til, at kunne arbejde hurtigt og effektivt uden afbrydelser.