Lystfiskeri er blevet ganske populært i Danmark, og det er bestemt ikke uden god grund.

Har man prøvet at fiske, ved man alt om, hvor skønt det er at være omgivet af natur, og hvor behagelig stilheden og vandets sagte brusen er.

Men frem for alt handler det for langt de fleste fiskere om at fange noget, hvad enten det er industrifiskere, lystfiskere eller noget helt tredje. Det kan være virkelig demotiverende at sidde i ti timer uden at mærke så meget som det mindste nap, især hvis man er den utålmodige type.

Det er der heldigvis råd for: løsningen er nemlig put and take, hvor man er så godt som garanteret en fangst – og da særligt, hvis man fisker med power bait.

to drenge fisker

Godt koncept

Det kan som sagt være temmelig surt at bruge mange timer på at fiske, hvis der intet sker på fangstfronten. Det er én af grundene til, at man har opfundet konceptet ”put and take”, hvor man betaler for at fiske i en privatejet sø. Fiskesøens ejer bestemmer selv prisen for fiskeriet, antallet og typen af fisk, og typisk betaler man for et vist antal timer, hvor man bare kan fiske løs.

Put and take kræver ikke det officielle fisketegn, hvorfor alle kan være med, hvis de har lyst.

Der er ingen fangstgaranti i put and take-søer, men langt de fleste fiskere vil have nemt vil at hive en del fisk op af vandet på kort tid.

Bedre fangst med power bait

Selvom langt de fleste vil lykkes med at få nogle fisk på krogen i en put and take-sø, er det ikke nødvendigvis helt så let, som det hurtigt kan komme til at lyde. Derfor kan man med fordel prøve at fiske med power bait som madding, hvis man gerne vil øge sine chancer for en god fangst.

Power bait dækker over forskellige former for kunstig agn, som oprindeligt var en slags dej, man let kunne putte på krogen – og vupti, så flokkedes fiskene om linen. Dejen fås stadig, men i dag er der også kommet kunstige orme, fiskeæg, maddiker og meget mere, som man kan benytte sig af, hvis man gerne vil forbedre sine odds for succes.

Tag vennerne med

Det er populært at fiske alene, men det er mindst ligeså populært at fiske med et par af sine gode kammerater. Put and take egner sig perfekt til at gøre fiskeriet til en hyggelig, social aktivitet, hvor man både kan få fanget en masse fisk og opleve naturen sammen. Man kan med fordel aftale, at én af dem, der skal med på fisketuren, tager power bait med til alle, så enhver har gode muligheder for at fange noget.

Den kunstige dej er superlet at sætte på krogen, og endnu mere oplagt er den, hvis man ikke er meget for at røre ved rigtige, smattede fisk eller sprællende orme.

Put and take er på alle måder værd at prøve – så hvorfor egentlig vente?