Bruger du uanede mængder tid på at give meddelelser til dine medarbejdere? Eller føler du måske, at der mangler en form for overblik på din arbejdsplads? En infoskærm kan være løsningen på dit problem. Læs med nedenfor og find ud af, hvad man kan bruge en til, og hvorfor du måske har brug for en eller flere af dem på din arbejdsplads.

Det kan du bruge en infoskærm til

En infoskærm kan være meget nyttig på en arbejdsplads med mange ansatte. Infoskærmen kan give korte informationer til dem, der kigger på den. Hvis du vil sikre dig, at alle ser informationerne, så sørg for at placere skærmen eller skærmene et sted, hvor alle kigger.

Med infoskærmen kan du give korte, nødvendige oplysninger. Det kan for eksempel være meddelelser om møder til dine ansatte, information som er vigtig den pågældende dag eller blot en meddelelse om, at en ansat har fødselsdag.

Derudover kan den også være meget nyttig, hvis du arbejder et sted, hvor der kommer mange besøgende. Det kan for eksempel være gæster på et hotel, eller blot folk, der skal til møde på din arbejdsplads. Du kan i så fald placere en skærm lige ved den indgang, dine gæster bruger, hvorpå du kan skrive en information, som er nødvendig for dem.

infoskærm

Med infoskærme bliver kommunikationen lettere

Faktisk kan du spare både tid, penge og energi på at have en skærm på din arbejdsplads. Mange oplever, at de bruger store mængder tid på at videregive information hver dag på job. Det løber hurtigt op. Tænk på, hvor meget andet du kunne have nået på den tid. Her kommer infoskærmene dig til undsætning.

Hvis du skriver de vigtige informationer såsom dagens møder, lokaleændringer og lignende, så er du fri for selv at skulle oplyse hver enkelt medarbejder om det. Det resulterer altså i, at du på den tid, du ellers ville have brugt på at lede efter dine medarbejdere og på at give dem information, kan nå en masse andet vigtigt arbejde. Du slipper også for eventuelle frustrationer over al den tid, som du måske har følt, har været spildt.

Du kan designe din helt egen infoskærm

Du kan selv stå for designet på infoskærmen. Herved opnår du din helt egen, unikke skærm med præcis den information, som du finder mest nødvendig. Hvis du for eksempel finder det mest nødvendigt at din infoskærm indeholder vigtig information til dine ansatte, så kan du designe den herefter, men hvis du derimod synes, at det er vigtigere med dagens nyheder, en vejrudsigt eller en velkomstbesked til eventuelle gæster, så er det også muligt.

Hvis du ønsker at have flere skærme, så er det også en mulighed. Det kan være, at du vil have en skærm til gæster på arbejdspladsen, en skærm til dine ansatte, og en skærm til nogle mere specifikke personer. Det hele kan lade sig gøre.