Når vi danskere køber møbler, hvidevarer eller andet til vores hjem – eller måske et stykke værktøj, så spørger vi om prisen. Det er heller ikke sjældent, at vi forhandler om prisen. Det gør vi normalt ikke, når vi skal købe ydelser for at sige det sidste farvel til vores kære. Det er nemlig de færreste, der lige har mistet et kært familiemedlem, der har overskud til at vurdere økonomien i begravelsen eller bisættelsen. Det er derfor vigtigt, at du er tryg i den vejledning, som du får fra din lokale bedemand. 

Fornemmelsen skal være god, så du er tryg i dit valg.  

Hvorfor en bedemand? 

En bedemand tager sig af alt det praktiske i forbindelse med et dødsfald. Det kan for eksempel være udfyldelse af dødsattest og registrering af dødsfaldet. Bedemanden sørger også for at søge begravelseshjælp hos kommunen og hjælper også gerne med at udfylde andre papirer og attester.  

Når du kontakter Denfribedemand.dk efter et dødsfald, vil han typisk tilbyde at komme hjem til jer og snakke om tingene. Samtalen skal sikre, at alting bliver, som I, eller den afdøde, ønsker det i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Din lokale bedemand kender også alle regler og forhold omkring de enkelte kirker og kan formidle kontakten mellem præst og familie. 

Hos din lokale bedemand får du personlig rådgivning hele døgnet – alle dage – hele året. 

Men hvad koster en begravelse? 

Man har ikke pligt til at bruge en bedemand. Hvis man selv har overblik over situationen kan man selv sørge for alt det praktiske – også papirarbejdet, men bedemanden kan hjælpe med at holde overblikket i en svær situation. 

Bedemanden er rutineret omkring de mange opgaver, der er i forbindelse med et dødsfald, mens de pårørende heldigvis sjældent oplever et dødsfald. Det kan være både tidskrævende og belastende at udføre alle opgaverne selv. Alle begravelser er personlige, og derfor er priserne også forskellige. Vi vil sikkert alle sammen give vores kære den helt rigtige afsked, og som regel ved vi godt, hvordan vi gerne vil havde begravelsen eller bisættelsen. Vi kan få det helt, som vi gerne vil have det hos bedemanden, men pris og kvalitet hænger sammen. Som efterladte er vi i en sårbar situation og har måske ikke det store overskud til at få overblikket over, hvad de forskellige ydelser koster.  

Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage – spørg bedemanden, hvad de enkelte ydelser koster. Bedemanden kan vise eksempler på begravelse eller bisættelse med specificerede priser.  

Økonomisk – men ordentligt 

Hvis man har et budget, kan bedemanden også vise, hvordan det kan overholdes, hvis det er muligt. Hvis budgettet er lidt stramt, og hvis man har overskuddet, kan man spare penge ved at gøre noget selv. Det kan være bestilling af kistepynt, annoncering af dødsfaldet, eventuelt en folder med salmer, som skal synges i kirken og for eksempel at planlægge begravelseskaffen. Udover at spare penge kan det måske også give en god oplevelse ved selv at stå for noget af begravelsen.