billede1

Flere og flere bruger internettet, og i dag er det ikke kun et glorificeret leksikon eller en underholdningsplatform. Det er i den grad også et sted, hvor der foregår enormt meget handel, og det kan efterhånden være svært at følge med markedet som virksomhed, hvis man ikke i en eller anden udstrækning har en tilstedeværelse online.

Marketing kan betyde liv eller død

Den øgede handel har dog også betydet, at der er rigtig mange små forretninger, der har fundet deres egen lille niche, og som nu trives ekstremt godt. Alligevel kan det være svært at blive set i den store mængde, når man prøver at sælge noget online.

Derfor er der i dag mange af de mindre og mindre bemidlede virksomheder, der i stedet kigger mod det såkaldte guerilla marketing. Guerilla kommer selvfølgelig fra det spanske ord, der betyder lille, og det er på sin vis også det, som det handler om.

I sin essens er det nemlig bare billig markedsføring med stor effekt. Det kan være events eller måske bare en alternativ måde at markedsføre sig på, som vækker opmærksomhed, og som i sidste ende forhåbentlig øger indtjeningen.

Selvom de færres måske kan sætte fingeren på det, når de ser det, er det i den grad også et koncept, der bliver brugt herhjemme, om end det stadig er ret nyt.

Hvis du som dansk virksomhed, hvad end du befinder dig på internettet eller ej, kunne tænke dig at give dig i kast med guerilla marketing, er der altså i den grad mulighed for at gøre det.

guerilla branding

Eksempler på guerilla marketing

Hvis du alligevel er lidt tøvende, når det kommer til guerilla marketing, kan det i den grad betale sig at kigge et par eksempler på vellykket marketing. Det kan selvfølgelig være med til at inspirere, men det kan også gøre det åbenlyst, hvis guerilla marketing ganske enkelt ikke er en tilgang, der passer til din virksomhed. Hvad end det er i forretningsøjemed eller bare som ren underholdning, kommer der derfor her et par eksempler på vellykket guerilla marketing fra udlandet:

Særligt mange velgørende organisationer har faktisk været eksemplariske, når det kommer til guerilla marketing. Det gælder for eksempel Unicef, som placerede en maskine med vandflasker på et gadehjørne. Det eneste problem var, at vandet var beskidt og desuden havde charmerende mærkater, der postulerede, at vandet indeholdt alt fra malaria til kolera. Kampagnen havde selvfølgelig i sinde at sætte fokus på vandforurening i tredjeverdenslande.

Et eksempel på guerilla marketing fra en egentlig virksomhed kunne være Tic Tacs flash mob tilbage fra 2012. Flash mobbet bestod dengang i en ung herre, der spurgte tilfældige forbipasserende om vej for så at lade som om, at han faldt om grundet deres dårlige ånde. Selvom kampagnen kun direkte ramte meget få forbipasserende, er den senere blevet set af mange hundrede tusinde.

Det vigtigste ved guerilla marketing er dog, at det er alternativt men samtidig relevant. I så fald kan det ende med at nå mange, og både som forbrugere og virksomheder, kommer vi med garanti til at se mere.